Logo

Kyndelmisse

Hvad er kyndelmisse?

Kyndelmisse falder hvert år den 2. februar – 40 dage efter juleaften. Kyndelmisse kommer af det latinske ”Missa Candelarum”, der kan oversættes til ”Lysmesse”.

Tidligere blev kyndelmisse i Danmark kaldt ”Kjørmes Knud”, der på nudansk kan oversættes til ”vinterens knude”, der henfører til, at den 2. februar markerer midvinter.

Kyndelmisse har traditionelt set både en kristelig og en folkelig betydning.

Kyndelmisse i kirkelig forstand

I kirkelig forstand kaldes kyndelmisse ”Marias renselsesdag”. Det er tilfældet, fordi Jomfru Maria 40 dage efter jul tog Jesu Barnet med i templet, som det står beskrevet i Lukasevangeliet. Jomfru Maria kunne herefter betragtes som ’ren’ igen og blev atter accepteret i menigheden.

Kyndelmissefejringer kan spores helt tilbage til før år 400, hvor kristne i Jerusalem fejrede Marias renselsesfest. I katolske kirker tændes alle lys, der skal bruges resten af året den 2. februar. Denne tradition går også langt tilbage, og årsagen til traditionen er, at lys blev anset som hellige redskaber med helbredende kræfter.

Kyndelmisse i folkelig forstand

I folkelig forstand er kyndelmisse en markering af midvinter, der betyder, at halvdelen af vinterhalvåret (fra den 1. november til 1. maj) er gået – deraf navnet ”Lysmesse”.   

Kyndelmisse var også den tid på året, hvor bønderne gjorde deres forråd op og sikrede, at der var mad nok til, at både dyr og mennesker kunne overleve den sidste halvdel af vinteren.

Dagen blev før i tiden markeret med Lysfester, der blev holdt på landet, som en slags årstidsmarkering, hvor der blev drukket tøndevis af øl og typisk serveret egnsretter.

Kyndelmisse traditioner – fra lysfester på landet til pandekager på fyn

En af de traditioner, der knytter sig til kyndelmisse i Danmark, er de førnævnte Lysfester, man holdte på landet. Lysfester var ofte sammenskudsgilder, og selvom menuen varierede meget fra egn til egn, var det generelt udbredt at spise flæsk til kyndelmisse.  

På Fyn opstod en tradition om at spise bygmelspandekager til disse lysfester. Det er dog ikke helt den slags Rasmus Klump-pandekager, vi kender i dag – de var væsentligt tykkere og blev oftest spist med flæsk og saltkød.

Vidste du?

Kyndelmisse var "i gamle dage" en helligdag, der – ligesom mange andre danske helligdage – blev afskaffet under Stuensees helligdagsreform i 1770.

Kyndelmisse og dens vejrprognoser

Eksempler på bøndernes vejrprognoser ved kyndelmisse:

  • ”Kjørmes tø er lige så godt som 100 læs hø”

    • Betydning: Hvis det det er plusgrader, bliver høsten god.

  • ”Hvis det blæser, så 18 kællinger ikke kan holde den 19., forsvinder kulden snart”

    • Betydning: Hvis det blæser, forsvinder kulden snart.

  • ”Hvis det sner Kyndelmissedag, kommer våren tidligt”

    • Betydning: Hvis det sner, kommer foråret tidligt.

  • ”Hvis lærken høres første gang Kyndelmissedag, bliver det tidligt forår”

    • Betydning: Kan man høre lærken pippe første gang til kyndelmisse, bliver det tidligt forår.